Som medlem af Fanafdelingen er det er muligt at optjene point til din Fanscore hos Brøndby IF.
Vi har samlet en FAQ med relevante emner, som du kan se nedenfor:
Q:
Hvad kan jeg bruge Fanscore point til?
A:
Du kan læse mere om Fanscore systemet via dette link på Brøndby IF’s hjemmeside.
Q:
Hvorfor kan jeg få point til min Fanscore, når jeg er medlem af Fanafdelingen?
A:
I samarbejde med Brøndby IF er det besluttet, at alle betalende medlemmer i Fanafdelingen vil modtage en bonus på 15 point på deres fanscore. Bonus vil gælde, så længe ens medlemskab er aktivt.
Q:
Jeg har ikke fået betalt mit kontingent til Fanafdelingen.
A:
Hvis du har en opkrævning der er overskredet, så vil du IKKE få tildelt point for dit medlemskab i Fanafdelingen.
Du kan finde opkrævningen på din profil i Fanafdelingen.
Administrer medlemskab | Fanafdelingen i Brøndbyernes IF
Er du medlem af Fanafdelingen som Kombimedlem via Brøndby Support, så skal du kontakte dem via kontoret@bif-support.dk for at få betalt dit kontingent.
Der vil være en forsinkelse fra du har betalt dit kontingent, til du kan se dine point.
Ikke i alle tilfælde kan dette når at blive opdateret før fx en kamp der sættes til salg med forkøbsret.
Q:
Hvordan logger jeg ind på min profil hos Fanafdelingen og giver samtykke af deling af medlemsdata med Brøndby IF?
A:
Du finder link til din profil via vores hjemmeside:
Administrer medlemskab | Fanafdelingen i Brøndbyernes IF
Q:
Hvad giver jeg samtykke til, hvis jeg accepterer dette?
A:
Du giver kun samtykke til, at Fanafdelingen må dele person- og medlemskabsoplysninger med Brøndby IF. Oplysningerne må udelukkende bruges med henblik på at vise dit medlemskab i Brøndby IF’s systemer og tilbyde dig medlemsfordele som er godkendt af bestyrelsen i Fanafdelingen.
Q:
Jeg er kun medlem af Fanafdelingen / eller har ikke oprettet mit medlemskab af Fanafdelingen via Brøndby Support (dvs du er IKKE Kombi-medlem).
Hvordan får jeg mine point?
A:
Du skal logge ind på din profil i Fanafdelingen, og aktivt tage stilling til om vi må dele dine medlemsdata med Brøndby IF (og ingen andre). Denne accept er en forudsætning for, at du kan få tildelt point til din Fanscore som betalende medlem af Fanafdelingen.
Q:
Hvad skal jeg særligt være opmærksom på, for at sikre jeg får tildelt mine point for mit medlemskab i Fanafdelingen?
A:
Det er en forudsætning for tildeling af de 15 point, at man som medlem opfylder følgende punkter:
1) Har den samme mailadresse registreret på din profil i Fanafdelingen som den der bruges på Mit Brøndby.
2) Har givet os samtykke til, at vi må dele oplysningerne om dit medlemskab af Fanafdelingen med Brøndby IF.
3) Ikke har udestående betalinger hos Fanafdelingen.
Q:
Jeg er Kombi-medlem af Fanafdelingen og Brøndby Support. Skal jeg gøre noget for at få mine point?
A:
Som Kombi-medlem af Fanafdelingen og Brøndby Support behøver du ikke at foretage dig noget for at få dine point – dette håndteres via Brøndby Support.
Q:
Jeg er i tvivl om jeg er Kombimedlem. Hvordan ved jeg det?
A:
Når man er Kombi-medlem, så betaler man for sit medlemskab af Fanafdelingen via Brøndby Support. Betales dit medlemskab direkte til Fanafdelingen, så er du IKKE Kombi-medlem.
Q:
Skal jeg give samtykke for at være medlem af Fanafdelingen?
A:
Nej. Det skal du ikke. Men du kan ikke få point til din Fanscore, hvis ikke du giver samtykke.
Har du givet samtykke, så kan dette altid tilbagekaldes på din profil i Fanafdelingen. Dette gælder dog ikke Kombi-medlemmer, som håndteres via Brøndby Support.
Melder du dig ud af Fanafelingen, så tilbagekaldes dit samtykke automatisk
Du kan melde dig ind i Fanafdelingen og støtte vores arbejde for blot 100 kr. årligt (eller 225 kr. via et Kombi-medlemskab).