Er DU klar til generalforsamling på søndag?

Så er det på søndag, at vi skal afholde den ekstraordinære generalforsamling, hvor Fanafdelingens medlemmer skal tage stilling til den aftale, som bestyrelsen har forhandlet med Brøndby IF og GFH.

“Værdiaftalen” består af to dokumenter:

  • En juridisk bindende aftale
  • En hensigtserklæring

Begge med specifikke aftalepunkter, som begge vil blive underskrevet af både Fanafdelingen, Brøndby IF og GFH, såfremt der stemmes ja.

De to dokumenter kan findes herVærdiaftalen sendes nu til afstemning! | Fanafdelingen i Brøndbyernes IF



Nedenfor følger diverse vigtige og praktiske informationer, hvis man enten planlægger at deltage eller skal afgive eller modtage en fuldmagt til/fra et andet medlem.

 

Tilmelding

Der er pt. tilmeldt ca. 600 medlemmer.

Hvis man ikke allerede er tilmeldt – og gerne vil deltage, så ser vi gerne, at man tilmelder sig, så vi har et bedre overblik over, hvor mange der kommer.

Er man medlem, så kan man tilmelde sig her: Tilmelding ekstraordinær generalforsamling 11/6-23

Det er ikke et krav, at man som medlem er tilmeldt på forhånd, så man kan roligt møde op, hvis man ikke har fået sig tilmeldt.

Er man ikke medlem, så kan man melde sig ind, helt frem til dørene lukker kl. 12:50 og stadig deltage med stemmeret (men gør det meget gerne tidligere end det).

 

Hvem kan deltage?

Det kan alle der er medlem og som ikke er i restance.

Mangler man at betale for sit medlemskab, så kan man logge ind i Fanafdelingens medlemssystem og finde ens opkrævning.

Fanafdelingen | Administrer medlemskab

Er man medlem i Fanafdelingen via et Kombimedlemskab med Brøndby Support og har ubetalte regninger, så skal man henvende sig til Brøndby Support (senest fredag d. 9. juni)

 

Aldersbegrænsning

Jf. Fanafdelingens vedtægter, så skal man være fyldt 16 år for at kunne stemme. Men alle kan deltage uanset alder. Men det forudsætter stadig man er medlem. Også hvis man kommer med fx en forælder.

Ønsker man at indmelde sit barn, sin søster eller bare en anden gæst, som et slags ‘støttemedlem’, så kan indmelding ske her: Fanafdelingen | Bliv medlem (gerne senest d. 9. juni).

Men kender man en der gerne vil blive medlem, så kan indmeldelse ske helt frem til indgangen lukker på søndag og stadig kunne deltage med stemmeret. Men i så fald skal man være opmærksom på man ikke skal stille sig i den almindelige kø. Se information længere nede.

 

Afgive eller modtage fuldmagt

Er man forhindret i at deltage og ønsker at afgive fuldmagt til et andet medlem, så skal dette gøres i Fanafdelingens medlemssystem jf. vores vedtægter. For at kunne afgive fuldmagt, så skal man kende modtagerens medlemsnummer i Fanafdelingen.

Når man har afgivet sin fuldmagt, så vil modtageren ikke modtage en besked, men man kan sende et screendump el. lign, hvis man ønsker. Men er det gjort korrekt, så vil Fanafdelingens bestyrelse automatisk kunne se det og modtageren kan få udleveret ekstra stemmeseddel til generalforsamlingen. Man bør oplyse sit medlemsnummer til den men har afgivet fuldmagt til. Det gør det nemmere i indgangen.

Det er vigtigt at huske, at jf. vores vedtægter, så skal fuldmagten være afgivet senest 24 timer før generalforsamlingen starter. De øvrige forudsætninger for stemmeafgivelse, jf. vores vedtægter, de skal naturligvis også være opfyldt.

 

Jeg kan ikke finde en, som jeg kan give fuldmagt til

Bestyrelsen har modtaget flere henvendelser fra medlemmer, der er forhindret I at deltage, men som ønsker at afgive fuldmagt til bestyrelsen. Bestyrelsen kan ikke modtage fuldmagter jf. vores vedtægter. Hvert medlem kan maksimalt modtage én fuldmagt fra et andet medlem.

Man skal selv finde et andet gyldigt medlem, der kan modtage sin fuldmagt. Kender man ikke andre medlemmer, der kan tage imod fuldmagten, så er bestyrelsen gjort bekendt med, at der findes grupper på diverse sociale medier, hvor medlemmer hjælper andre medlemmer med at finde nogen, der vil modtage en fuldmagt. Her er der både medlemmer, der tilbyder at modtage fuldmagt og som ønsker at afgive fuldmagt.

 

Jeg er i tvivl om jeg kan komme

Hvis man er i tvivl, om man kan komme til generalforsamlingen, så bør man finde en man kan give sin fuldmagt. Den skal som tidligere beskrevet være givet senest 24 timer inden generalforsamlingen. Men den skal også trækkes tilbage senest 24 timer før generalforsamlingen, hvis man finder ud af man godt kan komme alligevel.

Så finder man ud af man kan komme alligevel, og ikke har fået trukket din fuldmagt tilbage, så kan man naturligvis stadig komme ind, men uden at man får udleveret stemmeseddel, da den vil være udleveret til den man har afgivet fuldmagt til. Den vil heller ikke kunne afhentes, hvis man ankommer før.

 

Ankomst til generalforsamlingen

Der er rekordmange, der skal lukkes ind til denne generalforsamling, så husk at komme i god tid!

Indgangen er åben i tidsrummet 12:15 – 12:50. Generalforsamlingen starter kl. 13:00.

Når man ankommer, så skal man oplyse sit medlemsnummer samt navn.

 

Styr på ens medlemskab og medlemsnummer?

Har man styr på alt vedr. sit medlemskab og har sit medlemsnummer klar, så går man blot i køen ved hovedindgangen til Fanzonen og oplyser sit medlemsnummer og navn. Her bliver ens medlemskab tjekket af vores frivillige. Er alt ok, så går man videre og får på vej ind udleveret en stemmeseddel.

 

Fuldmagt skal afhentes i Billetlugen inden man går ind

Har man modtaget en fuldmagt fra et andet medlem, så husk at den skal afhentes i billetlugen inden man går ind. Det går hurtigere, hvis man kan oplyse medlemsnummer på medlemmet man har modtaget fuldmagt fra. Er fuldmagten lavet korrekt, så har vi tilknyttet ens medlemsnummer med fuldmagten.

 

Ikke medlem, manglende betaling eller andet der ikke er styr på?

Er der problemer ved registreringen af ens medlemskab, når man forsøger at komme ind, så henvend dig i billetlugen, hvor vi vil forsøge at hjælpe. Har man meldt sig ind på dagen, så skal man også henvende sig i billetlugen.

 

Ankommer man for sent, vil man ikke kunne få adgang til generalforsamlingen, da alle medlemmer skal registreres manuelt ved ankomst.

 

Vi glæder os til at se rigtigt mange medlemmer på søndag!

Skrevet af

Spred ordet