Tidligere i dag har Brøndby IF udsendt sit årsregnskab. Årsregnskabet dækker en periode fra januar 2023 til juni 2024.
Fanafdelingens bestyrelse vil nu gennemgå regnskabet med henblik på deltagelse i klubbens generalforsamling tirsdag den 29. oktober, ligesom regnskabet vil tjene til inspiration til det årsmøde vi – jf. Værdiaftalen – skal afholde med klubben og dens ejere.
Årsmødet er aftalt til at finde sted den 28. oktober. Vi vil vende tilbage senere med en yderligere orientering ifm. med begge møder.
Årets resultat blev et underskud på 104 mio. kr.
Tidligere på året var klubben ude med en præcisering af deres forventning til årets resultat, hvor der blev stillet et underskud i udsigt på -120 mio. kr. til -100 mio. kr. (tidl. var forventningen et underskud i niveauet -140 mio. kr. til -110 mio. kr. jf. selskabsmeddelelse 1/2024).
Vi gør også opmærksom på, at Fanafdelingen vil afholde et medlemsarrangement den 22. oktober i Hytten.
Her vil temaet være: ”Bliv klædt på til Brøndby IF’s generalforsamling”.
Medlemmer vil blive inviteret direkte via mail (begrænset plads til arrangementet).