Indkaldelse til ordinær generalforsamling lørdag d. 7/9

I henhold til foreningens vedtægter indkaldes der hermed til den årlige ordinære generalforsamling i Fanafdelingen i Brøndbyernes IF.
Det løber af stablen lørdag den 7. september 2024 kl. 14.00 i Michael Laudrup Loungen (Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby)

Indskrivning mellem kl. 13.00-13.50 (kom gerne så tidligt som muligt).

Deltagelse til generalforsamling forudsætter medlemskab af Fanafdelingen, samt at man ikke er i restance.

Man tilmelder sig til generalforsamlingen med sit medlemslogin
(det vil være muligt at komme ind uden at være tilmeldt på forhånd, men vi håber, at folk vil tilmelde sig, så vi kan få et bedre overblik over antallet af pladser, stemmesedler m.v.).


Fanrepræsentant

Vores nuværende Fanrepræsentant, Claus Bjørn Billehøj, genopstiller til posten som Fanrepræsentant i Brøndby IF A/S’ bestyrelse uden modkandidater (frist for opstilling var ifølge vedtægterne d. 01.08.2024).

Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af regnskab og budget
4. Indkomne forslag
5. Eventuelt dispensation til kandidat til fanrepræsentant, jf. 10, stk. 12.
6. Valg af fanrepræsentant
7. Valg af formand – kun i lige år (eller hvis Formanden udtræder)
8. Valg af næstformand – kun i lige år (eller hvis Næstformanden udtræder)
9. Valg af kasserer – kun i ulige år (eller hvis Kassereren udtræder)
10. Valg af op til tre menige bestyrelsesmedlemmer i lige år og fire menige medlemmer i ulige år. Såfremt ét eller flere medlemmer er stoppet utidigt, vil disse poster også være på valg.
11. Eventuelt

Til den ordinære generalforsamling i 2023 blev bestyrelsens forslag ift. længden på valgperioden man vælges for vedtaget. Det betyder at alle poster er for to år. Således vil der årligt, som udgangspunkt, kun være valg til halvdelen af posterne i bestyrelsen. Da 2024 er første år siden denne ændring i vedtægterne, vil der i år være valg til alle poster:

Formand og næstformand vælges for to år, da disse poster er på valg i lige år. Kasserer vælges i år for ét år. For de menige bestyrelsesposter, så vil tre vælges for to år og op til fire for ét år. Her vil fordelingen af valgperioden blive afgjort ved stemmefordeling.

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Fanafdelingen i Brøndbyernes IF – og alle medlemmer, der er fyldt 16 år på valgdagen, er stemmeberettiget. Der kan stemmes ved personligt fremmøde – dog kan man have en fuldmagt med fra ét andet medlem jf. vedtægterne §5 Stk. 13.

Dersom et medlem er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan medlemmet give generalfuldmagt til et andet medlem til at stemme på sine vegne. Fuldmagten skal registreres digitalt via medlemssystemet senest 24 timer før generalforsamlingens start. Et medlem kan kun have fuldmagt fra ét (1) andet medlem.

Du kan læse mere om videregivelse af fuldmagt her!

Der er følgende deadlines ift. til generalforsamlingen:

• Indkomne forslag: 31. august kl. 14.00 pr. mail til admin@fanafdelingen.dk
• Videregivelse af fuldmagt elektronisk i medlemssystemet: 6. september kl. 14.00
• Opstilling til poster:
o På dagen (men man kan med fordel melde det før – se nedenfor)
o Opstilling til poster – Få navn på stemmesedler: 31. august kl. 14.00
o Opstilling til poster – Få dit kandidatur på hjemmesiden: 24. august kl. 14.00

Send en mail til admin@fanafdelingen.dk hvor du angiver dit medlemsnummer samt at du ønsker at opstille til bestyrelsen. Herefter vil du modtage en mail med instrukser om, hvordan en præsentation af dig selv skal udformes samt deadline for indsendelse af denne.

Du kan med tilmelde dig til generalforsamlingen her.
Tilmelding er ikke et krav, men det vil gøre indskrivningen hurtigere for dig og giver os bedre mulighed for at planlægge dagen.

Vi håber på at se en masse medlemmer på generalforsamlingen.

Blå-gule hilsner
Bestyrelsen i Fanafdelingen

—————————–
Er du i tvivl, om du stadig er medlem af Fanafdelingen? Tjek ved at logge ind på din medlemsprofil

Er du endnu ikke medlem, så kan du melde dig ind her! Du kan også blive Kombimedlem af Fanafdelingen + Brøndby Support
—————————–

Skrevet af

Spred ordet