I går aftes samledes repræsentanter fra Fanafdelingens bestyrelse med repræsentanter fra klubben, herunder bestyrelsesmedlem Scott Krase og administrerende direktør Ole Palmå. Mødet fandt sted på baggrund af Kultur- og Værdiaftalen, hvor klubbens ejerskab, ledelse og repræsentanter fra Fanafdelingen har aftalt, at man mødes for at drøfte aktuelle emner.
I overensstemmelse med Kultur- og værdiaftalen brugte man mødet i går aftes på at se tilbage på de forløbende 6 måneder og dykke ned i nogle af de mange fælles temaer og initiativer, som man har foretaget mellem klub og Fanafdeling. I løbet af det to timer lange møde gav klubben et åbent og transparent indblik i de kommercielle og sportsmæssige aktiviteter og overvejelser. Ligeledes opdaterede Fanafdelingen om de seneste tiltag og initiativer på fansiden. Blandt de emner som blev drøftet undervejs var klubbens nuværende sæson, Brøndby Masterclass, mulige investeringer i fan-faciliteter, status på strategi, og den fortsatte udvikling af kvindeholdet.
Gårsdagens møde vil blive fulgt op af fortsatte månedlige møder mellem klubbens ledelse og Fanafdelingen, og som fastlagt i Kultur- og Værdiaftalen vil der i andet halvår 2024 blive afholdt et større møde i forbindelse offentliggørelsen af klubbens årlige regnskab.
Derudover blev det til mødet besluttet, at man fremadrettet vil afholde lignende møder mellem Fanafdelingen og klubben hvert halve år.
Fanafdelingen & Brøndby IF
Du kan melde dig ind i Fanafdelingen og støtte vores arbejde for blot 100 kr. årligt (eller 225 kr. via et Kombi-medlemskab).