Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling d. 11/6

I henhold til foreningens vedtægter §8, stk. 1 indkaldes der hermed til ekstraordinær generalforsamling i Fanafdelingen i Brøndbyernes IF.

Den ekstraordinære generalforsamling har alene til formål at stemme om en samlet Værdiaftale mellem Brøndby IF og Fanafdelingen.

Den ekstraordinære generalforsamling kommer til at foregå søndag d. 11. juni 2023 kl. 13.00 i Fanzonen ved Brøndby Stadion

Indskrivning mellem kl. 12.10-12.55 (kom gerne så tidligt som muligt).

Hav gerne dit medlemsnummer (og navn) klar i indgangen – det letter processen.

Deltagelse til generalforsamling forudsætter medlemskab af Fanafdelingen, samt at man ikke er i restance.

Man tilmelder sig til generalforsamlingen med sit medlemslogin
(det vil være muligt at komme ind uden at være tilmeldt på forhånd, men vi håber, at folk vil tilmelde sig, så vi kan få et bedre overblik over antallet af pladser, stemmesedler m.v.).

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Fremlæggelse af forslag til Værdiaftale

3. Afstemning om forslag til Værdiaftale

4. Eventuelt

Du kan med tilmelde dig til generalforsamlingen her

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Fanafdelingen i Brøndbyernes IF – og alle medlemmer, der er fyldt 16 år er stemmeberettiget. Der kan stemmes ved personligt fremmøde – dog kan man have en fuldmagt med fra et andet medlem j.v.f. nedenstående paragraf:

§5 – Generalforsamlingen Stk. 13. Dersom et medlem er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan medlemmet give generalfuldmagt til et andet medlem til at stemme på sine vegne. Fuldmagten skal registreres digitalt via medlemssystemet senest 24 timer før generalforsamlingens start. Et medlem kan kun have fuldmagt fra ét (1) andet medlem.

Du kan læse mere om videregivelse af fuldmagt her!

Der er følgende deadlines op til generalforsamlingen:

  • Tjek op om dit medlemskab er aktivt og betalt (gerne senest 8. juni)
  • Videregivelse af fuldmagt: 10. juni kl. 13.00

Spørgsmål vedr. medlemskaber skal sendes til admin@fanafdelingen.dk

Vi håber på, at se rigtigt mange medlemmer denne dag!

Blå-gule hilsner

Bestyrelsen i Fanafdelingen

Er du i tvivl om du stadig er medlem af Fanafdelingen? Tjek ved at logge ind på din medlemsprofil

Er du endnu ikke medlem, så meld dig ind og bliv hørt:

Medlemskab af Fanafdelingen (100 kr. årligt)

Kombi-medlemskab af Fanafdelingen + Brøndby Support (225 kr. årligt)  



Tekst fra Fanafdelingens vedtægter om ekstraordinær generalforsamling:

§8 – Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst en tredjedel (⅓) af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt med dertilhørende dagsorden begærer dette.

Stk. 2. Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes senest tre uger, efter bestyrelsen har truffet beslutning eller modtaget anmodning herom.

Stk. 3. Medlemmer skal modtage indkaldelse senest 14 dage før. Indkaldelsen indeholder tid, sted samt dagsorden med angivelse af de emner, der skal træffes beslutning om.

Se de samlede vedtægter her

Skrevet af

Spred ordet