Claus Bjørn Billehøj er valgt som Fanrepræsentant i Brøndby IF’s bestyrelse. Han kommer hver måned med et indlæg om hans position i bestyrelsen samt tanker omkring klubben.
I den seneste tid er der mange, der har spurgt mig, hvorfor vi i det hele taget skal have en Fanafdeling og en Fanrepræsentant i Brøndby?
Det er der selv sagt ikke noget objektivt rigtigt eller forkert svar på – men jeg svarer alligevel hver eneste gang, at det skal vi da helt sikkert. Faktisk ser jeg det som det mest naturlige, at vi har det – særligt i Brøndby – og jeg håber, at konstruktioner, der minder om vores, er på vej i flere klubber i Danmark.
Lad mig her sætte ord på hvorfor jeg svarer, som jeg gør. Og det med den note at jeg har været med i ledelsen af Fanafdelingen siden dens etablering og nu er Fanrepræsentant – bare så alle er med på det.
Der er flere tendensener i fodbolden lige nu, som i mine øjne er helt centrale i forståelsen af behovet for en Fanafdeling og en Fanrepræsentant.
Her fem udvalgte:
1. Fodbolden er under voldsom økonomisk forandring, og det er en forandring, der er accelererende. Økonomien i fodbold er så at sige løbet løbsk, og er ude af kontrol i en opadgående spiral, hvor klubber kæmper for at følge med. I den proces er der en fare for, at der bliver solgt ud af værdier og traditioner for at tiltrække den nødvendige kapital. Samtidig bliver økonomien så gearet, at det kun er investorer, der har større økonomier, som kan være med. Det vil sige det er stater, statsejede selskaber inden for fly, gas mv. eller større globale kapitalfonde. I jagten på at fastholde konkurrencekraft er moderkub, fans og lokalsamfund eller det enkelte land/den nationale liga ikke længere udgangspunktet – global kapital kræver globale markeder for at sikre afkast. Uanset hvad vi syntes om det, vil det alt andet lige påvirke den lokale klub, dens identitet og selvstændighed. Det kalder på en organisering, og en oplyst samtale mellem fans om, hvad vores klub er, eller ikke er.
2. De globale værdikæder skaber et pres for at drive forretninger i skala – dvs. klubber begynder typisk at blive samlet i konsortier. Her kan der deles viden på tværs. Investeringer i f.eks. dataanalyse, SoMe platforme, billetsystemer og klub-apps mv. kan deles mellem flere klubber, og dermed blive billigere at forrente. Sponsoraftaler bliver mere værd, fordi de kan foldes ud i flere lande og ligaer, og brandvalue for klubberne styrkes i et globalt perspektiv. Endelig kan spillere, trænere og stabe lettere flyttes rundt inden for de klubber, der har samme ejerophæng. Vi bliver kort sagt udsat for en ensretning – det kan man se på stadions. For eksempel er Arsenals og Benficas stadion stort set ens. Og hvad er det næste? Ens spillertrøjer, fanmerch og traditioner? Det tænker jeg, igen uanset hvad den enkelte tænker, er klogt at have en dialog med hinanden om.
3. Professionaliseringen og afkoblingen fra lokalsamfundet kan medføre, at frivilligheden og den sociale indignation, som over vel de sidste ca. 100 år har præget dansk fodbold udvandes. Det er ikke let at drive frivilligt arbejde op mod en global koncern. Måske er vi fans de nye frivillige ved, at vi kommer til kampe af egen drift? Det lokale sociale arbejde kan ofte havne i, at det ses som en markedsførings-gimmick, fremfor oprigtige tiltag, der er sat i verden for at gøre en forskel. Vi frivillige bliver pludselig en del af andres produkt, lidt som vi ser med de sociale medier hvor bare det, at vi er tilstede på platformen, bliver en forretning for andre. Måske vi skal sikre en organisering mellem os fans, der kan håndtere det dilemma.
4. Formålet med det at drive fodboldklubber ændrer sig i takt med ovenstående. I bestyrelser skal man til at agere helt anderledes med værdiskabelse i nye værdikæder – og dermed ændres sammensætningen i bestyrelserne. Det gælder alle virksomheder, også fodboldklubber. Det er det godt at sikre, at der som udgangspunkt er én, der selv står på tribunen sammen med familien og dermed kan bringe ”tribuneperspektivet” ind i bestyrelsesdrøftelserne. Ikke fordi at klubben ikke kører tæt dialog med fans/kunder, og ved hvem de/vi er, og hvad de gerne vil, men det, at der sidder en ved bordet, som til dels – hvis brugt rigtigt – kan øge værdiskabelsen, dels skabe større sikkerhed for at perspektivet bliver bragt frem må være godt.
5. Vi er så mange, der holder med Brøndby, og vi har behov for en arena til at drøfte, koordinere og afstemme på demokratisk vis, hvad vores klub er, og hvilke værdier vi ønsker at fremme, og her er Fanafdelingen den helt rette platform. Om alle er enige i dens position eller synspunkter, det ved jeg der er uenighed om – det samme gælder for min rolle. Men uanset hvad, så er den der nu, den der Fanafdeling, og den har nogle vedtægter, nogle ildsjæle og en stemme. Hvis du er enig, så bak op, og hvis du er uenig, så duk op og sig hvad du tænker. Der har været en del udskiftning i bestyrelsen i Fanafdelingen over årene (også formandspost), så derfor er der stor mulighed for, at man kan få indflydelse. Jeg syntes det er smukt, at vi har organiseret os. Er det perfekt – nej – er vi på vej – ja.
Det var nogle tanker og forsøg på svar. Det skal siges, at det er tanker her en tidlig onsdag morgen, og det skal ikke ses som andet end det. Det er ikke et manifest, eller en aktuel kommentar til de rygter der er om nyt ejerskab i Brøndby eller andet, blot tanker der folder sig ud, hav tillid til mig og stol på det.
Glæder mig til at mødes på tribunen i den kommende sæson, lad os drøfte ovenstående over en øl.
Claus Bjørn Billehøj, 15. juni 2022
